Skip to main content

4 gode råd til at afværge telefonsvindel (Vishing)

Tatjana Kristensen
8. april 2024

Når telefonen ringer, og en stemme i den anden ende lover et uimodståeligt tilbud eller beder om dine personlige oplysninger for at "løse" et problem, er det let at blive fanget uforberedt. Svindelopkald, også kendt som vishing, er en almindelig taktik blandt svindlere, der udnytter vores tillid og travle livsstil. Men med den rette viden kan du lære at spotte disse svindelnumre og beskytte dig selv.

Cyberbanner

Sådan minimerer du risikoen for at gå i Vishing-fælden

Den bedste beskyttelse mod vishing-angreb er viden. Viden om, hvilke tegn du bør være opmærksom på, men også viden om, hvornår du bør aktivere dit forsvar. Enten ved at lægge røret på eller bede personen om at afvente imens du tjekker officielle kanaler for bekræftelse af problemstillingen og/eller personens karakter.

Vær nysgerrig på personen i den anden ende

Hvem er det egentlig du taler med? Er det ikke gennemsigtigt bør du stille spørgsmål af personidentificerende karakter. Vil personen ikke bekræfte dine spørgsmål, er det bedste altid at lægge røret på. På den måde sikrer du dig selv og ikke mindst dine omgivelser, skulle det være i arbejdsrelaterede henseender.

Del aldrig dine personlige oplysninger over telefonen

Modtager du et opkald, der kræver personlige oplysninger som kontonumre eller adgangskoder, er det vigtigt at være på vagt. Svindlere vil ofte hævde, at de har brug for disse oplysninger for at hjælpe dig, men ingen legitime banker eller myndigheder beder om sådanne oplysninger over telefonen. Hvis du er i tvivl, skal du altid gå igennem officielle kanaler, du har tilgængeligt, for at bekræfte opkaldets ægthed. 

Hvis nogen presser dig til at handle straks eller truer dig, bør du lægge på

Svindlere vil ofte forsøge at skabe en følelse af hastværk eller krise for at få dig til at handle impulsivt. Det kan være alt fra påstande om, at din computer er i fare for hacking til at bede om øjeblikkelig betaling af en påstået gæld. Det er vigtigt at holde hovedet koldt og insistere på tid til at tænke og undersøge situationen nærmere. Særligt i situationer, hvor du kan være distraheret fra opkaldet i større eller mindre grad. Eksempelvis ved indkøb, samvær med dine børn eller møder i virksomheden. Hold hovedet koldt, bed opkalderen om at ringe tilbage på et senere tidspunkt, og brug den ekstra tid til at verificere, om personen nu er den de udgiver sig for at være.

Vær ekstra opmærksom på telefonnummeret - genkender du det ikke, så vær varsom

Skjulte eller udenlandske numre er oftest svindlerens skjold i et forsøg på at skjule deres identitet. Selvom alle opkald fra skjulte numre ikke er svindel, er det vigtigt at være varsom. Særligt fordi svindlere kan benytte sig af tekniske manipulationer, som gør det svært at stole på visningen af et telefonnummer - også kaldet Spoofing.

Spoofing betyder at nummeret kan manipuleres til at fremstå identisk med eksempelvis bankens eller andre offentlige instansers, men også ændre et udenlandsk nummer til at fremstå dansk. Det er altså ikke altid nok bare at lave en Google søgning. Kontakt i stedet den påståede organisation direkte via deres officielle kanaler, og husk på, at hvis personen i den anden ende virkelig har noget vigtigt på hjerte, så lægger de nok en besked på din telefonsvarer eller finder en anden måde at kontakte dig på. 

Opsummering

Attention to detail kan langt hen ad vejen være nok, når du skal undgå at falde i vishing-fælden. Husk altid at være skeptisk, når du modtager uventede opkald, og vær ikke bange for at afvise dem, hvis du er i tvivl.

Din sikkerhed og beskyttelse af dine personlige oplysninger er vigtigere end at give efter for svindlerens pres.


Andre nyheder

8. april 2024

4 gode råd til at afværge telefonsvindel (Vishing)

Svindelopkald, også kendt som vishing, er en almindelig taktik blandt svindlere, der udnytter vores tillid og travle livsstil. Men med den rette viden kan du lære at spotte disse svindelnumre og beskytte dig selv.

5. april 2024

Få afhentet ITskrot gratis

Der er fordele hele vejen rundt, når JMA og JMAs kunder indsamler elektronikskrot, der afhentes af Elrecycling til genbrug eller genanvendelse.

21. marts 2024

Sådan spotter du om det er giveaway scam

Synes det for godt til at være sandt? Så er det nok også det – især når det drejer sig om sociale medier. Her er nogle red flags, der kan hjælpe dig med at identificere en falsk giveaway.

Tilmeld dig nyhedsbrev