Ved at hoste din DSM-løsning i JMAs datacenter får du en unik og anderledes service, fordi vi har ekspertisen i både DSM og i hosting. DSM er nerven i din forretning, og vi har dyb indsigt i installation, integration og hosting. Vores tekniske supportere og driftseksperter kender din branche og hosting hos JMA er nemt og trygt.
Du skal bare ringe til ét nummer (+45 8711 0000), uanset om du skal have hjælp til DSM eller har tekniske spørgsmål vedrørende dine IT installationer.
Hosted Microsoft Dynamics Business Central og DSM
Virtuelle servere sikrer, at du altid har den fornødne kapacitet til database, lagring og udveksling af data mellem dig og dine leverandører via vores højt sikrede hosting-center. Vi hoster data fra DSM og sørger for sikker udveksling af data til andre tjenester inden for branchen - blandt andet leverandørintegrationer, integrationer til maskinportaler og reservedelsportaler samt integrationer til dine egne websider.
Vores erfarne og specialuddannede driftseksperter er din garanti for professionel og sikker drift, så du slipper for at tænke på overvågning, vedligeholdelse og opgradering, tilretninger, servere samt storage.
Vil du vide mere?
JMA sørger for, at du kan tilgå de populære programmer i Microsoft Office-pakken og giver adgang til integration med Microsoft Office programmerne, direkte fra DSM systemet.
JMA sørger for "Hosted Microsoft Exchange - via Microsoft 365", hvorfra du kan tilgå dine mails og din kalender uanset, hvor du er. Kan udvides med Sharepoint fra Microsoft 365. Læs mere her
JMA sørger for hosting af JetReports, et ledelsesrapporteringsværktøj, hvorfra du kan tilgå specialdesignede rapporter med direkte dataudtræk fra DSM-systemet.
Datacenter med høj sikkerhed og oppetid
Vores datacenter er bygget på standardløsning fra markedets bedste producenter. Alle elementer i datacenteret er ejet af JMA selv. Således er vi fuldstændig i kontrol og uden påvirkning fra andres løsninger og er alene afhængige af fuldt redundante internetforbindelser for at være i drift.
Vil du vide mere?
2 uafhængige internetforbindelser og krypteret kommunikation
For at sikre vores kunders adgang til deres data i vores datacenter, har vi 2 af hinanden uafhængige internetforbindelser. Al kommunikation til datacenteret er naturligvis krypteret for at opnå maximal sikkerhed.
Særlig sikkerhedsprocedure og SAN med høj indbygget fejltolerance
Alle virtuelle maskiner sidder i et Hyper-V Cluster, hvilket blandt andet betyder at skulle der opstå fejl, så vil systemerne selv forsøge at genopbygge den mistede server eller service. En af de vigtigste elementer i hostingmiljøet er SQL-serveren, som netop er clusteret. Selve databasen befinder sig på et SAN. Vores SAN har høj indbygget fejltolerance, og består af high performance diske. Alle systemer er modulopbyggede, og det er således let at udvide kapaciteten i takt med kundernes behov.
Der er kun adgang til server-rummene med særlig nøgle og en personlig kode. Det er kun meget få teknikere, som har adgang hertil. Derudover skal der overholdes en særlig procedure ved indgang samt ophold i server-rummene.
Overvågning af det fysiske miljø i datacenteret
Der er etableret overvågning af temperatur, fugtighed og strøm i serverrum. Serverrum er udstyret med brandslukningsanlæg, som aktiveres i tilfælde af brand. Anlægget fungerer ved, at der i rummet er ”sniffere”, der opfanger røgpartikler i rummet. Hvis der opstår røgpartikler, aktiveres brandslukning, og samtidig går der en alarm til alarmcentral, som rykker ud.
Aircondition i server-rummene sikrer en konstant temperatur året rundt. Anlægget efterses løbende for at komme driftsstop i forkøbet. Anlægget er monitoreret og der sendes en sms, hvis der opstår problemer.
Nødstrømsforsyninger
Der er etableret transientbeskyttede strømtavler i datacentret, som beskytter mod udefrakommende overbelastninger - eksempelvis lynnedslag. Selve strømforsyningen er sikret ved APC-UPS nødstrøms-enheder, hvorfra driften konstant afvikles samtidigt med, at batterikapaciteten konstant lades. Hvis bystrøm forsvinder fra el-nettet i mere end 60 sekunder, starter vores eget generatoranlæg automatisk op, og fortsætter opladning af batterier på APC UPS’ene. Der er diesel til minimum 12 timers drift i datacenteret.
Regelmæssig backup og sikkerhedskopiering af alle data og systemer
For at sikre at data kan genskabes nøjagtigt og rettidigt, tages der dagligt backup af regnskabsdata og anden kundedata samt systemobjekter som printere og brugerkonti. Udover normal genskabelse af slettede filer udføres der en periodisk kontrol af anvendeligheden af backup'en.
JMA følger 3-2-1-reglen. Det betyder, at vi har mindst tre kopier af kundedata: de originale produktionsdata og to sikkerhedskopier. Vi bruger mindst to forskellige typer medier til at gemme kopier af dine data - på lokalt disksystem og i cloud.
JMA har en langsigtet opbevaringspolitik, som gemmer sikkerhedskopier i lange perioder. Der foretages fuld backup dagligt af de seneste 14 dage, en ugentlig backup for de seneste 4 uger og månedlig de seneste 12 måneder (60 måneder for kundedata).
JMA udfører restore-tests hver 3.-6. måned. Det vil sige. at det testes, at backup kan genskabes.
Sikker hosting
Cybersikkerhed og kvalitetsstyringssystem
Beskyttelse af jeres data har høj prioritet hos JMA, og sikkerheden og beskyttelse mod cybertrusler er en integreret del af vores datacenter. Som svar på de stadigt voksende cybertrusler implementerer vi løbende nye sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at vi kan garantere vores kunder den bedste sikkerhed.
For os er cybersikkerhed meget mere end teknologi. Vores kvalitetsstyringssystem er defineret ud fra den overordnede målsætning om at levere stabil og sikker IT-drift til kunderne. For at kunne gøre det, er det nødvendigt, at vi har indført politikker og procedurer, der sikrer, at vores leverancer er ensartede og gennemsigtige. Dette arbejde sker med afsæt i ISO27001/2 og kontrolleres af eksterne revisorer udmøntet i en ISAE3402 revisionserklæring.
Services
Med professionelle og kvalitetsbevidste medarbejdere rådgiver vi vores kunder med løsninger, der når hele vejen rundt om IT-infrastrukturen. Vi har certificerede kompetencer, der kan hjælpe dig med at opsætte en sikker, veldrevet og dynamisk IT-infrastruktur.
- Vi rådgiver om løsninger til den bedste IT-drift for din forretning og hjælper med at opsætte hardware og netværk.
- Rådgivning om opsætning, netværk og sikkerhed
- Salg og implementering af Microsoft 365 og Azure løsninger
- Teknisk support og service
- Salg af hardware, software og tilbehør
- Hosting-løsninger