Skip to main content

Forretningskonsulent / Senior Finance Consultant

Vil du arbejde tæt sammen med dygtige kollegaer, have stor indflydelse på din rolle og være med til at digitalisere en hel branche? Vi søger en Forretningskonsulent / Senior Finance Consultant til et af markedets stærkeste Microsoft/Business Central-teams på vores hovedkontor i Randers.

Hvorfor vælge os?

Som Forretningskonsulent / Senior Finance Consultant bliver du en vigtig sparringspartner for vores kunder og interne teams. Du får mulighed for at arbejde internationalt gennem samarbejde med kunder og kollegaer på tværs af landegrænser og bliver en del af et stærkt fagligt miljø med korte beslutningsveje.

Du vil rådgive kunder, identificere deres behov og implementere løsninger, der optimerer deres forretning. Samtidig arbejder du tæt sammen med erfarne specialister, hvor vidensdeling og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.

Hos JMA værdsætter vi frihed under ansvar, og din indsats gør en reel forskel – både for kunderne og for vores team.

Du får arbejde med:

  • Opsætning og vedligeholdelse af Business Central (BC) og vores egenudviklede ERP-løsning DSM.
  • Effektivisering og optimering af kreditor- og debitorprocesser.
  • Sikring af compliance gennem rettighedsstyring.
  • Afdækning af kundebehov og deltagelse i pre-sales aktiviteter i rollen som rådgiver og trusted advisor, hvor du hjælper kunderne med at få maksimal værdi ud af deres løsninger.
  • Administration af masterdata med mulighed for at arbejde med ESG-krav.
  • Implementering af Continia-løsninger og output management.
  • Udvikling af Power BI-ledelsesrapportering.
  • Medvirkende til udvikling af nye service offerings, koncepter og løsninger.

Vi kan tilbyde:

Attraktiv lønpakke

Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke baseret på dine erfaringer og kompetencer, inkl. sundhedsordning og pension – uden en stressende bonusordning.

Faglig udvikling

 Vi investerer i din læring, certificeringer og karriereudvikling, så du altid er opdateret med de nyeste teknologier og metoder. Vi støtter både din faglige og personlige udvikling og giver dig mulighed for at fordybe dig i dine interesser.

Indflydelse

 Du har frihed til at forme din egen rolle og præge JMAs udvikling.

Work-life balance

Vi prioriterer en kultur uden overarbejde og lægger vægt på fleksibilitet. Du får også fri telefon og internet til hjemmeadressen.

Stærkt fællesskab

Vi har et tæt kollegialt fællesskab og en aktiv personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter som kantinearrangementer, escape rooms, julebanko og julefrokost.

Moderne faciliteter

Vores hovedkontor ligger i Randers, tæt på motorvejen, så du nemt kan komme på arbejde. Vi tilbyder fri parkering og har ladestandere til elbiler med 100 % grøn strøm. Vi har også motionscenter, frokostordning samt fælles morgenmad hver fredag.

Branchens førende løsning

Hos os arbejder du med en specialiseret brancheløsning, som er førende i markedet. Vi er store nok til at have spændende kunder og komplekse opgaver – men små nok til, at du har reel indflydelse.

Hvem er du?

Du har:

  • Solid erfaring med finans og Microsoft Business Central (eller NAV).
  • Erfaring med opsætning af Business Central og arbejde med forretningsmæssige masterdata.
  • Erfaring med Microsoft Power BI eller Jet Reports.
  • Praktisk erfaring med MS Office-pakken.
  • Gode engelskkundskaber, og gerne kendskab til norsk, svensk eller tysk.

Du er:

  • Analytisk og løsningsorienteret med et kommercielt mindset.
  • Ansvarsbevidst, trives med at have indflydelse på dine arbejdsopgaver og motiveres af at gøre en forskel.
  • Nysgerrig, positiv og proaktiv – du tør stille spørgsmål, tænke nyt og tage ansvar.

Hvem er vi?

JMA er markedsleder inden for digitalisering af maskinhandlere. Vi hjælper vores kunder med at digitalisere forretningsprocesser, optimere arbejdsgange og blive mere datadrevne. Med over 30 års erfaring tilbyder vi rådgivning, implementering og support af vores DSM-løsning, en branchetilpasset ERP-platform baseret på Microsoft Dynamics 365 Business Central.

Vi arbejder tæt sammen med vores kunder i et stærkt partnerskab og integrerer løsninger fra bl.a. Continia, Reeft og andre 3. parts leverandører, så de får en strømlinet og automatiseret digital forretning. Vi opererer også i Sverige, Norge, Tyskland og England.

I JMA arbejder vi ud fra værdierne Tillid, Entusiasme, Ansvar og Mod (TEAM), som er fundamentet for vores kultur og hverdag. Vi har et stærkt fællesskab, hvor medarbejderne bliver hos os i mange år – den gennemsnitlige anciennitet er knap 8 år. Vi prioriterer sociale aktiviteter og et godt arbejdsmiljø, hvor vi trives både fagligt og socialt.

Lyder det som noget for dig?

Du behøver ikke skrive en lang ansøgning – send blot dit CV. Har du spørgsmål, eller vil du høre mere, så tag fat i os. Vi står klar til en uforpligtende snak – og giver gerne en kop kaffe.

  • HR-chef Jesper Kallesø – Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. / 29 10 61 63
  • COO Karina Behr Andersen – Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. / 51 55 66 89

Vi glæder os til at høre fra dig!