Nyuddannet udvikler til Microsoft Dynamics / Business Central

Er du nyuddannet og vil du være en del af holdet, der udvikler markedets mest udbredte brancheløsning til maskinhandlere. Og drømmer du om en karriere som ERP udvikler i en international IT-virksomhed i vækst, så er det måske dig, vi søger.

 

Hvem er du?

Du er vores nye skarpe kollega, som brænder for at udvikle nye applikationer, som kunderne ikke kan vente med at få fingrene i.

Din uddannelse er ikke afgørende, men vi forventer, at du er nyuddannet, kan programmere og har lyst til at blive NAV / Business Central udvikler.

Du har dine egne meninger og udtrykker dem gerne, men skal samtidig indgå i et team af kolleger, så du skal også være lyttende og empatisk.

Du er struktureret og målrettet.

Du er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk, engelsk og gerne tysk.

 

Hvem er vi?

Vi er et markedsledende softwarehus med 44 kompetente og loyale medarbejdere i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland. Vi leverer specialtilpassede IT-løsninger til maskinhandlerbranchen, hvor både kunder og vores medarbejdere bidrager med nye ideer og funktioner til en komplet tilpasset ERP løsning til branchen.

Vi prioriterer god balance imellem arbejde og fritid. Vi tror på, at vi yder mere, når vi trives med vores opgaver og med hinanden. Derfor prioriterer vi også nogle sociale arrangementer i løbet af året - både med og uden vores familier.

Vores domicil ligger tæt ved motorvejen lige syd for Randers – så der er kort afstand, uanset om du kommer fra Århus, Aalborg eller Randers.

 

Din hverdag

Du kan forvente en varieret hverdag i et samarbejde med dygtige og engagerede kolleger i en uformel tone.

Som udvikler hos JMA vil du deltage i udvikling og vedligeholdelse af vores DSM-brancheløsning baseret på Microsoft Dynamics NAV / Business Central til maskinhandlere. En løsning som dagligt bruges af godt 1700 fagfolk i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland.

Du vil indgå i et team med 8 udviklere og vil referere til teamlederen.

 

Vi forventer

At du kan programmere. Det er en fordel, hvis du har kendskab til NAV / Business Central, ERP-systemer, økonomi, C#, Visual Studio eller Visual Studio Code.

At du har evnen til at se kreative løsninger i relation til kundernes problemstillinger.

At du er analytisk, struktureret og hurtig til at tilegne dig ny viden.

At du er imødekommende, troværdig og har et positivt livssyn - og så er du i besiddelse af en god portion humor.

At du har en lyttende og engageret adfærd, som gør dig til den ideelle sparringspartner internt og for vores kunder.

At du er målrettet og løsningsorienteret og du er typen, som ser udfordringer frem for begrænsninger.

At din indstilling er konstruktiv og præget af samarbejdsvilje - du er en holdspiller.

At du er indstillet på at indgå i en virksomhed med kolleger, der vægter en sund balance mellem arbejde og fritid.

 

Vi tilbyder

Hvis du er det rigtige match til jobbet, tilbyder vi dig:

  • Mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for programmering i en spændende stilling med stor selvstændighed i arbejdet.
  • En attraktiv lønpakke med pensionsordning, smartphone, bredbåndsforbindelse, frokostordning, gode parkeringsforhold m.v.
  • En arbejdsplads med sunde værdier, hvor vi tror på, at vi overkommer mest, når vi trives og skynder os langsomt.

 

Lyder det som dit drømmejob, så send din ansøgning og CV med billede på e-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

 

Michael Sejersen

Teamleder for udvikling

Tlf.: 8711 0000 / 5156 5115

Kontaktoplysninger

JMA A/S

Engelsholmvej 26

DK - 8940 Randers SV

Telefon 8711 0000

E-mail info@jma.dk

 

 

VI BRUGER COOKIES