
Prisopdatering af millioner af reservedele med kun få tastetryk
Overblik og en vækst på 2%
Siden 2017 har Akershus Traktor brugt Dealer Management Systemet DSM fra JMA. Et ERP-system er i sin grundform et værktøj til at holde styr på alt det administrative i en virksomhed - herunder selvfølgelig også lageret. Hvilke varer har vi på lager - både internt i koncernen og hos leverandørerne, hvor hurtigt omsætter vi vores dele og hvilke sælger vi flest af.
Og så er der selvfølgelig priserne. Især prisstyringen har været helt afgørende de senere år efter specielt corona pandemien, krigen i Ukraine og dernæst energikrisen, som har givet anledning til at priserne er svinget vildt op og ned. Firmaer risikerer at tjene for lidt - eller i værste fald at sælge med tab - hvis ikke man får justeret priserne på reservedele i tide. Og når man har et stort varesortiment, er man nødt til at have styr på det. Så længe delene har varenumre, og leverandørerne sender opdateringer til systemet, bliver de nye priser opdateret i Akershus Traktors system på få minutter.
"Efter vi fik det her på plads, har vi øget fortjenesten på dele med 2%. Det havde vi aldrig klaret, hvis vi var blevet ved med at sælge til de gamle priser. Før justerede vi kun priserne én gang om året, nu gør vi det tre-fire gange årligt," fortæller Sigurd Kvisla, som er reservedelschef hos Akershus Traktor.
Nedbringer ukurans
ERP-systemet "DSM" er bygget på Microsoft Dynamics 365 Business Central, men JMA har specialtilpasset det til maskinforhandlere. JMA er et dansk firma med en daglig leder i Norge, Lars Søyland. Akershus Traktor er JMAs største kunde i Norge.
Selvom de fleste dele ligger på leverandørernes lagre rundt omkring i Europa og resten af verden, har Akershus Traktor mellem 60.000 og 70.000 forskellige dele på egne lagre. Ud over at holde styr på egne varer og at bestille fra leverandører, bruger Akershus Traktor også DSM systemet til at tjekke, om de dele de mangler, eventuelt ligger på lager hos en anden kollega i branchen. Denne funktion er meget brugbar for reservedele, som ikke sælges så ofte.
"Med den funktion har vi sparet 600.000 til 700.000 kroner på ukurante varer. Helt enkelt ved at blive bedre til at udnytte hinandens ukurante lagre," siger Kvisla.
Alt bliver bogført
Han tilføjer, at DSM-systemet også sørger for, at man ikke "mister" dele i salgsprocessen. Når sælgerne sælger dyre varer som en traktor, sker det nogle gange, at de smider en reservedel eller to med som en del af handlen. Før kunne de dele bare tages ud af lageret uden at blive registreret, og så skulle man sidde og researche bagefter for at finde ud af, hvor de var blevet af. Det sker ikke mere.
"Nu kan man ikke få dele ud uden at registrere dem i systemet - ligegyldigt om de bliver betalt til fuld pris eller er en del af en større handel. Men så har vi stadig fuldt overblik over, at de er en del af aftalen og er taget ud af lageret," siger reservedelschefen.
Han vil fremhæve én ting mere. Nye IT-systemer er ikke altid noget, folk jubler af glæde over, men DSM-løsningen, som de har brugt i nogle år nu, har været ret ligetil at komme ind i.
"Jeg har lavet det her i 30 år nu, og tidligere skulle man være IT-ekspert for at bruge systemerne. Hvis IT-chefen sagde op, skulle man starte helt forfra! Det her system er lavet, så vi kan klare os selv så vidt muligt, og det giver mening. Vi havde to kurser på hver fire timer til oplæring. Jeg har prøvet at sidde et halvt år for at lære nye systemer. Plus vi har alt, hvad vi skal bruge, i ét system, fordi det er lavet specielt til vores branche," roser Kvisla.
Speciallavet løsning
For JMAs Lars Søyland er det selvfølgelig rart at høre. Han bekræfter, at DSM - som ERP-løsningen hedder - er specialudviklet til firmaer som maskinforhandlere, der skal holde styr på mange dele.
Alt med serienummer kan man få historikken frem på. For eksempel en traktor - alle dele der er handlet og skiftet på netop den traktor, alle salgspriser ved videresalg og anden historik som service og så videre. At løsningen er speciallavet til den type kunder, gør det lettere at opgradere, fordi alle får de samme opgraderinger og nye funktioner. Søyland er sikker på, at kontrol er helt nødvendigt, hvis man skal drive en virksomhed ordentligt og med overskud, og han har lidt at prale af til sidst:
"Alle vores kunder tjener penge, og jeg håber, JMA er med til at hjælpe firmaerne med at træffe de rigtige beslutninger," siger Søyland fra JMA.
Prisopdatering af millioner af reservedele med kun få tastetryk
Som Nordeuropas største Valtra-forhandler står Akershus Traktor AS i Norge over for en enorm udfordring: at holde styr på prisudviklingen på millioner af reservedele i et marked, hvor priserne ændrer sig konstant.
Flextek om ERP-implementering: “Tid er den afgørende faktor”
Da Flextek tog springet fra deres skræddersyede Navision-løsning til JMAs Dealer Service Management løsning (DSM), var de klar over, at rejsen ville blive både lang og krævende.
Men hvordan styrer man uden om de klassiske ERP-faldgruber? For CEO Lars Bjørn Pedersen er svaret lige så klart, som det er enkelt: Tid. “Det tager den tid, det tager”.
Oplever du, at dine systemer ikke arbejder sammen - som de burde?
Kender du følelsen af at sidde midt i en travl arbejdsdag og tænke: "Hvorfor fungerer mine systemer ikke bare sammen?"
ERP. Webshop. CRM. Lager. Service. Finans.
Alle systemer skal spille sammen – men det gør de ikke altid.