Skip to main content

Det går stærkt hos JMA!

Jeannette Krogh
8. november 2018

Mange maskinhandlere har slået sig sammen til større enheder, større virksomheder fra andre brancher har opkøbt maskinhandlerforretninger og nogle af disse større enheder har endda vokset sig ud over Danmarks grænser.

Alt dette har selvfølgelig haft indflydelse hos JMA inden for det seneste år. 

JMA udvider sine aktiviteter

JMA har stiftet et datterselskab i Norge

Blandt andet har vi oprettet et datterselskab i Norge, hvor vi har overtaget alle aktiviteter vedrørende maskinhandel fra den norske forhandler Excelar. Lars Søyland er ansat som daglig leder og han supporterer knap 100 brugere rundt i hele Norge.

JMA Maskindata har flere kunder i Sverige 

I Sverige har vi nu 4 medarbejdere, som supporterer mere end 250 brugere rundt i Sverige. På det svenske marked er vi gået fra blot 53 brugere primo 2016 til over 250 brugere i 2018. Det er et godt stykke arbejde vores svenske kolleger er i gang med, og vi ønsker Anders Petersson og hans team god vind.

Datterselskab i Tyskland

I maj 2018 oprettede vi et datterselskab i delstaten Niedersachsen i hjertet af Tyskland med kontoradresse i Hannover. Vi valgte denne placering ud fra en strategi om, at vi på sigt vil supportere hele Tyskland med vores super moderne og branchetilpassede DSM løsning. Patrick Parthen er vores mand på dette marked. Patrick er en yngre, fremadstormende mand uddannet inden for forretningsførelse. Vi glæder os til at byde de tyske maskinhandlere velkomne på DSM løsningen og Webparts.

På hjemmefronten hos JMA A/S

På hjemmefronten er der som følge af alle disse nye udfordringer jo også sket en del. Vi har nu næsten 2000 brugere i hele Skandinavien og vi har derfor udvidet på alle fronter i vores organisation.

I vores konsulentteam er der pr. oktober/november 2018 ansat 2 nye medarbejdere:

  • Anja Mandrup Jensen, som er konsulent med mange års erfaring i Navision
  • Julia Jäger, som har været i praktik som handelsøkonom i salgsteamet i 8 måneder. Hun er nu ansat på fuld tid i konsulentteamet

I vores webteam har vi også styrket vores kompetencer med:
  • Johannes Hejslet Jørgensen er ansat som backend udvikler og skal dermed understøtte de mange integrationer og webydelser, som vi tilbyder vores kunder
  • Dan Storm Achen er ansat som teamleder for webteamet. Han skal holde styr på alle de nye web-opgaver, som opstår i denne digitale tidsalder
  • Vi mangler desuden en frontend-udvikler, som vi er i fuld gang med at søge efter. Skulle du være bekendt med et ungt menneske, som søger udfordringer i den retning, så hører vi meget gerne fra dig :-)

I vores NAV udviklingsteam har vi ansat:
  • Christoffer A. Bach, som arbejder med specialopgaver for større kunder



Andre nyheder

8. april 2024

4 gode råd til at afværge telefonsvindel (Vishing)

Svindelopkald, også kendt som vishing, er en almindelig taktik blandt svindlere, der udnytter vores tillid og travle livsstil. Men med den rette viden kan du lære at spotte disse svindelnumre og beskytte dig selv.

5. april 2024

Få afhentet ITskrot gratis

Der er fordele hele vejen rundt, når JMA og JMAs kunder indsamler elektronikskrot, der afhentes af Elrecycling til genbrug eller genanvendelse.

21. marts 2024

Sådan spotter du om det er giveaway scam

Synes det for godt til at være sandt? Så er det nok også det – især når det drejer sig om sociale medier. Her er nogle red flags, der kan hjælpe dig med at identificere en falsk giveaway.

Tilmeld dig nyhedsbrev