Skip to main content

JMA som arbejdsplads

Hos JMA lægger vi vægt på et godt samarbejde og en hverdag med plads til både faglighed, fleksibilitet og fællesskab.

Sådan beskriver vores medarbejdere livet hos JMA

Stærkt fællesskab og højt humør
Tryghed i hverdagen
Spændende arbejdsopgaver
Fleksible arbejdsrammer
Plads til forskellighed
Events og personalegoder
Central beliggenhed
Faglig udvikling og læring

En arbejdsplads vi er stolte af

Hos JMA er vi stolte af vores medarbejdere. Mange har været her i mange år – faktisk har vi en gennemsnitlig anciennitet på knap 8 år.

Nogle har været “en tur uden for virksomheden” og er vendt tilbage – et stærkt bevis på vores unikke arbejdsmiljø. Vi ser forskellighed som en styrke og værdsætter, at ingen JMA’er er ens.

Fleksibilitet og arbejdsglæde

Vi ønsker at skabe de bedste rammer for, at vores medarbejdere kan yde deres bedste og samtidig have plads til nytænkning og udvikling.

Vi prioriterer en høj grad af gensidig fleksibilitet frem for en overarbejdskultur. Det betyder, at der er plads til både arbejde, familie og fritid – og at vi altid finder en løsning, hvis livet indimellem slår kolbøtter.

En unik kultur bygget på værdier

Vores kultur bygger på vores TEAM-værdier: tillid, entusiasme, ansvar og mod.

Værdierne guider os i hverdagen og skaber fundamentet for en arbejdsplads med plads til både ambitioner og arbejdsglæde:

    Tillid

    Vi viser tillid til hinanden og til vores kunder.

    Entusiasme

    Vi møder hver dag med engagement og vilje til at skabe værdi.

    Ansvar

    Vi tager ejerskab over vores opgaver og projekter.

    Mod

    Vi tør tænke nyt og udfordre status quo.

    • Vi hjælper hinanden – både professionelt og personligt – og sikrer, at der altid er plads til at finde løsninger, når livet kræver det.
    • Vi har et stærkt fællesskab med plads til alle og elsker at bruge tid sammen.
    • Vores arbejdskultur skaber også rum for familien, og vores mange events drives af kreative og initiativrige kollegaer.

    Hvem trives hos os?

    Du passer godt ind i JMA, hvis du:

    • Har humor og værdsætter et godt grin i hverdagen
    • Respekterer andres forskelligheder og bringer din egen personlighed i spil
    • Lytter og forstår kunders og kollegaers behov
    • Er nysgerrig og altid klar til at lære nyt
    • Tager ansvar og handler proaktivt
    • Ser løsninger frem for udfordringer
    • Har en stærk forretningsforståelse
    • Har erfaring fra eller interesse i maskinbranchen
    • Trives med internationale projekter
    • Er struktureret og følger opgaver til dørs

    Faglighed og udvikling i fokus

    Vi er stolte af at have nogle af de mest ambitiøse talenter inden for forretningskonsultation, digital udvikling, cybersikkerhed og managed services.

    Vores team arbejder dagligt med komplekse og banebrydende løsninger til maskinforretninger, og vi prioriterer altid faglig udvikling og ny viden.

    Vi investerer i medarbejdernes kompetencer gennem certificeringer, kurser og interne workshops. Vidensdeling og læring er en naturlig del af hverdagen hos JMA.

    Diversitet på arbejdspladsen

    Mangfoldighed er en kerneværdi hos JMA.

    Vi tror på, at et dynamisk og inspirerende arbejdsmiljø skabes gennem forskellighed – både fagligt og menneskeligt.

    Vi prioriterer lige muligheder for alle uanset køn, alder, baggrund eller andre forhold.

    Vores diversitetspolitik understøtter både vores vækst og evnen til at skabe fælles succes for medarbejdere, kunder og partnere.